Redigér rejser

Introduktion

Her kan du læse, hvordan du redigerer din rejse, efter du har oprettet den.

Beskrivelse

Redigér hovedoplysninger

Øverst har du mulighed for at rette i de hovedoplysninger, som du har på din rejse. Det gør du ved at klikke på Redigér hovedoplysninger under Handlinger til højre.

Det giver dig mulighed for at redigere:

  • Projekt
  • Kontrakt
  • Afrejse fra
  • Afrejsedato
  • Rejsemål
  • Rejsetype
  • Hjemkomstdato
  • Rejsens formål

Når du har rettet oplysningerne, skal du klikke på Gem.

Indtast udgifterne på selve rejsen

Under Rejsen midt på siden kan du specificere dine udgifter i forbindelse med rejsen. Fælles for alle udgifterne er, at du skal trykke på plusset ude til højre for at tilføje til rejsen, når du har udfyldt de relevante felter.

Hvis du fx er fløjet til rejsemålet, kan du klikke på den lille blyant til højre for Udgifter på regning og udfylde felterne med oplysningerne fra dine flybilletter. Under Kostpris (Valuta) angiver du i Inkl. moms prisen for dine flybilletter og systemet regner automatisk momsen ud baseret på dine systemindstillinger.

Bruger I diæter tilføjes de på samme måde ved at klikke på den lille blyant ude til højre og angive oplysningerne.

Hvis du har udgifter på din rejse, som ikke falder i de tre ovennævnte kategorier, kan du tilføje dem under Ophold uspecificeret.

Når du er færdig med at indtaste dine udgifter, kan du vælge Udskriv under Handlinger, hvis du og din leder skal godkende rejsen med en underskrift.

Sidst opdateret 21 apr 2020