Vil du tjene flere penge og øge din profit, men ved du ikke, hvor du skal begynde? Indeksering i TimeLog hjælper dig – især hvis du arbejder i en projektbaseret virksomhed. Læs mere om det nedenfor. 👇
Omkostningerne ved at drive virksomheden stiger løbende, men det er ikke afspejlet i de priser, som kunderne betaler.
Her er nogle af dine bekymringer:
- Du kan ikke sikre det samme dækningsbidrag på dine projekter, særligt ikke hvis de løber mere end 12 måneder
- Du ved ikke, hvordan du skal overføre dine leverandørers prisstigninger til dine egne varer og tjenester
- Dine interne kostpriser stiger, når du giver dine medarbejdere lønstigninger
Når du laver din prissætning, vil du ikke gøre forskel på gamle og nye kunder, da du frygter, at forskellige prissætninger kan skade dit omdømme og dine indtægtsstrømme.
Her er nogle af dine bekymringer:
- Du vil ikke skuffe dine kunder med pludselige og store prisstigninger
- Du ved ikke, hvordan du tydeligt skal kommunikere din prisstrategi direkte til nye kunder
- Du er ikke sikker på, hvordan dine kunder vil reagere på prisstigningerne generelt
Du aner ikke, hvilke timepriser du anvender på specifikke medarbejdere, kunder eller projekter. Du vil gerne have et overordnet overblik og gøre justeringer nemme.
Her er nogle af dine bekymringer:
- Du fremlægger en ny virksomhedsstrategi, som kræver prisstigninger i en periode. Men du ved ikke, hvordan du skal overføre den til igangværende projekter
- Hvis du ikke indekserer dine timepriser og justerer din prissætning, tjener du færre penge på det samme arbejde sammenlignet med sidste år
- Du ved ikke, om der er særlige aftaler for specifikke projekter og kunder
1. Du bevarer samme dækningsbidrag, da du kompenserer for inflation og lønstigninger
2. Du får det fulde overblik over indekseringshistorikken for alle kunder og projekter
3. Du sikrer fuld gennemsigtighed i dine projekter, og du indekserer ikke de forkerte projekter ved en fejl
1. Med tydelige prissætningspolitikker bevarer du det gode forhold til kunderne
2. Du får fleksibel masseindeksering af timepriser på kunde-, projekt- eller kontraktniveau baseret på specifikke datoer
3. Du udvander ikke profitabiliteten for de projekter og kunder, du har ansvaret for
1. Du sikrer en stabil stigning i omsætning og profit, da du kompenserer for inflation og lønstigninger
2. Du kan køre indeksering flere gange om året og sikre, at du indekserer alle projekter i henhold til dine prissætningspolitikker
3. Du deler ansvaret med projektledere og key account managers, så du skal ikke gøre alt arbejdet selv
Du kan arbejde med timepriser på tre niveauer:
1. Standardtimepriser, som kan anvendes til alle kunder
2. Kundespecifikke timepriser med prislister til udvalgte kunder
3. Projektspecifikke timepriser, som du kan føje til kontrakter for udvalgte projekter
Læs vores best practice, og find ud af, hvordan du kommer i gang.
1. Tilføj indeksering i dine vilkår og betingelser. Så bliver kunderne ikke overraskede, og du kan nemt forbedre bundlinjen
2. Lav en prisstigningsstrategi, og justér dine timepriser en gang om året for bedre at matche markedsvilkårene
3. Indeksér dine igangværende projekter hvert år for at dække stigninger i de interne kostpriser
4. Indeksér dine projekter, før du registrerer for den nye periode
Få vores Product Owner Simon Seerup Andersens detaljerede forklaring på, hvordan indeksering fungerer i TimeLog.
1. Gå til fanen med projektindstillinger for dit projekt
2. Find afsnittet Indeksér timepriser
3. Vælg, hvordan du vil indeksere projektet
4. Klik på Gem
Gentag alle trinene på dine aktive projekter for at sikre, at de har de korrekte indstillinger.
Vi anbefaler, at du foretager så meget som muligt af din indeksering på et overordnet niveau, og derefter tager fat på specifikke ting for de få kunder, som ikke passer ind i standardproceduren.
Lavede du en fejl?
Bare rolig! Du kan altid overskrive data med en ny indeksering af den samme data og justere dine timepriser. God arbejdslyst!
Du kan se flere oplysninger her:
- Indeksering af udvalgte timepriser
Du kan udføre indekseringen på to måder baseret på dine projektindstillinger.
1. Udvalgte timepriser
Du kan indeksere på kunde-, projekt-, kontrakt- eller timeprisniveau. Du finder siden under Projekter -> Indeksér timepriser -> Udvalgte timepriser.
1. Foretag dit valg i filteret. Det er vigtigt, at du sætter en dato for seneste indeksering, så du er sikker på at indeksere de korrekte projekter
2. Tilføj procentsatsen for indekseringen øverst
3. Markér de kunder/projekter/kontrakter/timepriser, du vil indeksere
4. Klik på knappen Indeksér udvalgte
5. Vælg indstillinger for afrunding og sæt en dato
6. Klik på Gem
2. Prislister
Når du indekserer en prisliste, opdaterer systemet alle timepriser for projekterne baseret på de indstillinger, du vælger. Du finder siden under Projekter -> Indeksér timepriser -> Prislister.
1. Foretag dit valg i filteret. Det er vigtigt, at du sætter en dato for seneste indeksering, så du er sikker på at indeksere de korrekte projekter
2. Tilføj procentsatsen for indekseringen øverst
3. Markér de timepriser, du ønsker at indeksere
4. Klik på knappen Indeksér udvalgte
5. Vælg at opdatere prislisten og sæt en dato
6. Klik på Gem
Du kan indeksere én prisgruppe ad gangen og skal gentage trinene for alle dine prisgrupper.
Når du er færdig med alle indekseringer, kan du få indekseringsoverblikket over, hvad der er gjort, og hvem der har gjort det.
Vi ved, at det kan være svært at komme i gang, hvis du ikke allerede har en politik.
På baggrund af mere end 20 års erfaring og utallige samtaler med kunder anbefaler vi, at du har dette i tankerne, når du laver den nye politik. 👉
Fastsæt specifikke vilkår for indekseringsprocessen, og inkludér dem i de kontrakter, du indgår med kunderne. 📝 Sørg for, at det er noget, du kan retfærdiggøre og forklare godt.
På den måde bliver dine kunder ikke overraskede, fordi du handler i overensstemmelse med dine vilkår og betingelser, og du undgår konflikter i forbindelse med prissætningen.
Hvis du vil hæve dine priser generelt, kan det være en udfordring at gøre det for eksisterende projekter. Håndtér det som en separat kommunikationsopgave, da det ikke er direkte forbundet med din indekseringspolitik.
Det er okay, at du har projekter med priser, der afviger fra dine standardprislister. Det er en naturlig konsekvens af indekseringsprocessen og i overensstemmelse med dine kundeaftaler. 💰
1. Det, du tager i betragtning, når du indekserer, fx generel inflation og dine medarbejderes gennemsnitlige lønstigninger
2. Hvor ofte du indekserer projektet. Det mest almindelige er en gang om året. Hvis du har flere projekter hos den samme kunde, og de ikke begynder på samme tidspunkt, vil din kunde opleve, at indekseringen sker oftere. Det er vigtigt, at du kommunikerer dette tydeligt, når aftalen underskrives
3. Hvornår den første indeksering kan forventes. Det er særligt vigtigt i forbindelse med projekter, der løber i mere end 12 måneder. Som regel berøres projekter af kortere varighed ikke af dette.
4. Hvordan du runder op i indekseringen, hvis du ikke anvender decimaler. Det kan være en fordel for dig at anvende hele tal, både fordi det er nemmere at skabe et overblik samt gennemsigtighed, og fordi du forbedrer din projektøkonomi
Vi anbefaler, at du foretager indekseringsprocessen en gang i kvartalet og indekserer det enkelte projekt en gang om året for at sikre, at du opdaterer alle projekter på det rette tidspunkt.
Eksempel 1: Indeksering en gang om året
Din politik er, at du ikke indekserer projekter de første seks måneder, og indekseringen foregår altid i januar.
Du får et nyt projekt med start i september 2021. Den næste indeksering er i januar 2022, men du kan ikke indeksere dette projekt endnu, da der ikke er gået seks måneder. Det betyder, at den første indeksering foregår i januar 2023.
Eksempel 2: Indeksering en gang i kvartalet
Din politik er, at du ikke indekserer projekter de første seks måneder, og indekseringen foregår en gang i kvartalet.
Du får et nyt projekt med start i september 2021. Projektet kan ikke indekseres før marts 2022, hvilket betyder, at det ikke indgår i indekseringen i fjerde kvartal 2021 og første kvartal 2022. Du foretager den første indeksering i tredje kvartal 2022
Dette giver dig yderligere seks måneder med de indekserede priser. 🤑
Helt sikkert.
Du kan anvende projektindstillingerne i TimeLog til at sikre, at du overholder de indekseringsaftaler, du har med kunderne, uanset hvornår deres projekter starter. Du kan udelukke projektet fra indeksering indtil en specifik dato.
Desuden kan du benytte feltet Seneste indeksering før på indekseringssiderne for at begrænse din søgning og kun vise kunder, projekter, kontrakter eller udvalgte timepriser, der ikke er blevet indekseret efter en specifik dato. Så undgår du også at dobbeltindeksere dine projekter.
Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid chatte med vores Customer Success-team. De er klar til at hjælpe dig alle arbejdsdage mellem kl. 8 og 16.