Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Sådan bruger du kundeoversigten

Få et retningsgivende overblik over hver kundes rangering efter omsætning og lønsomhed, vigtige indsigter og sundhedsstatus – alt samlet ét sted


Sådan finder du kundeoversigten

I hovednavigationen skal du klikke på Kunder → Kunder. Du får nu et overblik over alle de aktive kunder, du har adgang til. 

Customer overview help navigation DK

Forstå omsætnings- og lønsomsheds-rangering

To kolonner i oversigten rangerer kunderne relativt til hinanden:

  • Omsætningsrang — viser hvor en kunde rangerer målt på omsætningen de sidste 12 måneder, med en trend-pil der viser om kunden har bevæget sig op eller ned over de seneste 30 dage.
  • Lønsomhedssrang — hvor kunden rangerer i lønsomhed med samme trend indikator.

En streg (–) betyder at der ikke er nok data for kunden til at kunne rangerer dem.

Lønsomhed er beregnet omsætning divideret med omkostning for eget arbejde (tidsregistreringer).

Rangeringen er genberegnet dagligt. "Holder placeringen" betyder blot at rangeringen ikke har ændret sig seneste beregning.

 

Forståelse af sundhedsstatus

Hver kunde viser en sundhedsindikator i kolonnen sundhed.
Sundhedsstatus er et retningsgivende signal, ikke en endelig vurdering. Den beregnes automatisk ud fra tre datapunkter:

  • Forfaldne fakturaer — kunden har forfaldne fakturaer. Anbefaling: følg op på faktura status og markér betalte fakturaer som afstemt.
  • Forældet faktura potentiale — der er fakturerbare timer der er ældre end 30 dage. Handling: fakturér kunden så snart det er muligt eller afskriv timerne som ikke fakturerbare hvis de ikke kan faktureres.
  • Projekter med dårlig sundhedsstatus — et eller flere af kundens projekter er i fare. Handling: kontakt projektlederen for at forstå om der er nogen leverancerisiko.

Sundhedsstatus bliver sat til I farezonen så snart én af disse tilstande er til stede for en kunde. Sundhedsstatus opdateres automatisk når fakturaer afstemmes, fakturapotentiale bliver faktureret eller projekternes egen sundhedsstatus ændres.

Forfalden fakturastatus er en lokal TimeLog status. I nogle af integrationerne til økonomisystemer bliver denne status synkroniseret igennem integrationen. Forældet fakturapotentiale er udelukkende en intern beregning i TimeLog — det beregnes fra fakturerbare timer, der endnu ikke er faktureret og har ingen forbindelse til økonomisystemer. 

ℹ️ Kundens sundhed er baseret på signaler fra fakturering og projektportefølje, så udfordringer på et enkelt projekt eller en enkelt faktura er nok til at markére kundens konto som være i fare.

 

Panelet »Kundeindsigt, projektaktivitet og kundesundhed« 

Klik på en vilkårlig kunderække for at åbne sidepanelet til højre. Panelet viser: 

  • Kundeindsigt — samlet omsætning i de seneste 12 måneder, sammenlignet med forrige 12 måneder og omsætningen brudt ned på dimensionerne projekttype og projektkategori.
  • Omsætningsrang — kundens relative placering for de seneste 12 måneder.
  • Kundesundhed — de specifikke signaler, der ligger til grund for den aktuelle sundhedsstatus, hver med deres anbefalet næste trin.
  • Projektaktivitet — kundens projekter sorteret efter seneste aktivitet. Der anvendes ingen yderligere filtre, så listen er ikke begrænset til projekter med dårlig sundhed.

Panelet opdateres automatisk som timer bliver registreret, fakturaer bliver bogført eller afstemt.

Luk panelet ved at klikke på pilen i øverste højre hjørne eller klik på en anden kunderække for at få indsigter for en anden kunder.

Customer overview insights DK

Customer overview project activity 2 DK

Kundesøgning og tilpassede visninger

Brug søgefeltet øverst til højre til at finde en bestemt kunde på navn eller nummer. Brug filterikonet til at indsnævre resultaterne efter ejer, land, kundestatus eller andre kriterier. Opret og gem tilpassede visninger ud fra din foretrukne filtrering. Del dem med kolleger.

Customer overview views dk

Godt at vide

  • Sundhedsstatus er et retningsgivende signal – det beregnes af TimeLog og kan ikke angives manuelt.
  • Kundeoversigten viser alle de kunder, du har adgang til ud fra din rolle og dine rettigheder.
  • Kundeindsigt-panelet erstatter ikke den kundekortet — klik på kundenavnet for at åbne kundekortet for alle detaljer.
  • Projektkategori er en ekstra projektdimension der kan aktiveres i systemadministrationen.