Timeprisopsætning

Introduktion

I systemadministrationen under Økonomi -> Timepriser kan du oprette timepriser på ydelser og prisgrupper, samt justere generelle timepriser til brug i projekter.

Beskrivelse

I systemadministrationen under Økonomi -> Timepriser kan du oprette timepriser på ydelser og prisgrupper, samt justere generelle timepriser til brug i projekter.

Denne side viser de oprettede ydelser med tilhørende timepriser eller prisgrupper.
Siden er opdelt i to sektioner til Filter og Timepriser inkl. en tabel med de oprettede timepriser/prisgrupper.

Filter

Øverst på siden finder du filteret, hvor du kan vælge, om du vil se aktive, inaktive eller alle timepriser på en specifik juridisk enhed eller kundespecifik prisliste. Du ser som standard kun de aktive timepriser i listen. Klik på Vis for at få vist dine timepriser i listen nedenfor.

  • Vælges Vis som liste under Visningsmuligheder, vises den valgte prislistes ydelser og deres tilhørende timepris, hvis der kun findes én prisgruppe. Hvis der er oprettet flere prisgrupper, vil kolonnen Timepris i tabellen være tom, men der ses en lille trekant foran ydelsens navn, som du kan klikke på for at se prisgrupperne og de tilhørende timepriser.
  • Vælges Vis som matrix under Visningsmuligheder, vises den valgte prislistes ydelser med timepriserne i den enkelte prisgruppe. Denne visningsmulighed bør benyttes hvis der er oprettet flere prisgrupper.

I filteret kan du også oprette nye kundespecifikke prislister. Det gør du ved at klikke på plusset øverst. Der vælger du kunden, samt om der skal kopieres fra dine nuværende prisgrupper. Når du klikker på Gem, kommer du direkte ind på den nye prisliste, hvor du har mulighed for at rette i priserne.

Sådan benytter du…

Ny timepris og Ny prisgruppe oprettes ved klik på de tilhørende knapper.

  • Kolonnen Navn viser navnet for den oprettede ydelse.
  • Kolonnen Timepris viser den tilhørende timepris.
  • Kolonnen Status viser en grøn cirkel, hvis timeprisen er aktiv og kan vælges i et projekt.
  • Marker markeringsfeltet til højre for en ydelse, hvis den skal have ændret status. Vælg den ønskede handling og klik efterfølgende på OK.

Skal en timepris tilpasses, skal du vælge visningsmuligheden Vis som liste og benytte menuerne under menuikonet til at udføre ændringen.

Tilføj ændringer i prislister til aktive projekter

Når du opdaterer en prisliste, kan du tilføje ændringerne til aktive projekter.
 
Når du retter navnet på en standard- eller kundespecifik timepris, vil alle relaterede timepriser blive opdateret på alle projekter (også de afsluttede).
 
Når du tilføjer en ny timepris eller sletter en fra prislisten, bliver du spurgt, om du vil opdatere aktive projekter. Hvis ikke, så klikker du på Annullér, og du kan lave en opdatering via indekseringssiden på et senere tidspunkt.
 
Hvis du klikker på OK, så bliver timepriserne oprettet på/slettet fra alle aktive projekter relateret til prislisten.
 
Det samme gør sig gældende for varenumre på timepriser. Hvis du laver en ændring, vil systemet spørge dig, om du vil opdatere alle relaterede timepriser. Hvis du klikker på Annullér, sker der ingen ændringer. Hvis du klikker på OK, bliver alle relaterede timepriser opdaterede til det nye produktnummer, og alle frie tidsregistreringer og faktureringspotentialet bliver opdaterede med det nye produktnummer.

Vær opmærksom på: Du kan ikke slette en standard timepris fra en kundespecifik prisliste (heller ikke en overskreven). Det kan du kun gøre fra din standard prisliste.

Sidst opdateret 10 maj 2023