Preview features i TimeLog
Introduktion
Du finder preview features under dine personlige indstillinger oppe i højre hjørne, når du er logget ind på dit TimeLog.
Beskrivelse
På siden får du overblik over, hvilke preview features der er tilgængelige for dig lige nu.
Hvad er en preview feature?
Preview features er større funktioner, som du kan teste og give feedback til, mens vi stadig udvikler på dem. Det er din chance for at teste helt ny funktionalitet og give os din feedback på, om det dækker dine behov, samt om du har forbedringsforslag. Det giver dig også mulighed for selv at bestemme, hvornår du tager nye features i brug.
Hvordan bruger jeg preview features?
Vi inddeler preview features i to grupper:
- For mig: Features, som alle brugere kan få glæde af med det samme uden at ændre på jeres processer. Hver enkelt bruger aktiverer og deaktiverer selv features
- For din virksomhed: Features, som kan give virksomheden mere værdi og samtidig ændrer på jeres processer. Kun preview feature-administratorer kan aktivere og deaktivere features
Du aktiverer og deaktiverer hver enkelt preview feature separat ved at bruge slideren ud for Til/Fra. Det gælder både for personlige features og dem, der er tilgængelige for virksomheden.
Hvis du er preview feature-administrator, beslutter du på hvilket niveau, features kan testes i organisationen. Det gør du i valglisten ud for hver feature, hvor du kan vælge:
- Kun preview feature-administratorer: Kun administratorer kan teste featuren
- Preview feature-testere og -administratorer: Alle administratorer og testere kan teste featuren
- Alle medarbejdere (aktiverer automatisk featuren for alle): Featuren aktiveres for alle brugere i systemet uden mulighed for at slå den fra for enkelte brugere
Hvis du er preview feature- administrator eller -tester kan du aktivere og deaktivere hver enkelt preview feature separat ved at bruge slideren ud for Til/Fra.
Vi inddeler preview features for din virksomhed i Sneak Peek, Alpha og Beta features, som påvirker dine data forskelligt:
- Sneak Peek: Featuren er under udvikling på et meget tidligt stadie. Den vil kun være tilgængelig for de kunder, som er direkte involverede i udviklingen af featuren gennem vores VIP brugergrupper. Som Sneak Peek vil featuren ikke være koblet til dine produktionsdata. Du kan dermed roligt teste featuren uden bekymringer. På dette trin af udviklingen kan du opleve, at vi sletter testdata som konsekvens af den videre udvikling af featuren. Det primære sprog er engelsk, og vi kan ikke garantere, at alt er oversat
- Alpha: Featuren vil kunne bruges i produktion, og er stadig under udvikling. Der vil løbende blive ændret og tilføjet flere funktioner. Typisk vil featuren kun være tilgængelig for kunder, som er direkte involverede i udviklingen af featuren gennem vores VIP brugergrupper.
Her er du dækket af vores normale supporthåndtering, dog med undtagelse af behandlingstiden, som kan være længere på disse features. Du kan forvente, at det meste af den nye feature er oversat - Beta: Featuren er nu færdigudviklet, og det er muligt for jer at teste den nye feature, før den går i produktion. Når I er klar til at tage den nye feature i brug, kan I vælge at aktivere den for alle brugere.
Vi tager fortsat imod feedback og laver små forbedringer af brugeroplevelsen, så du kan være med til at sikre, at den nye feature bliver optimal ved at sende os dine forbedringsforslag.
I Beta er du dækket af vores normale supporthåndtering, og featuren vil typisk være fuldt oversat til alle sprog
Du kan altid slå en preview feature til og fra uden risici. I Sneak Peek sletter vi dine testdata, hver gang du slår featuren fra. Du kan starte din test forfra med et nyt datasæt, hvis du har brug for det. De tests, du laver på Sneak Peek, har ikke betydning for dine produktionsdata, så du kan teste alle de scenarier, som du har brug for.
Når vi går fra Sneak Peek til Alpha på en feature, bliver dine testdata slettet. Du skal aktivere featuren igen, da den nu er i Alpha og virker på dine produktionsdata i stedet. Når vi går fra Alpha til Beta, beholder du dine data fra testen og kan arbejde videre som før.
Kan mine kolleger bruge preview features?
Ja, du bestemmer via rollestyringen, hvem der har adgang til at administrere og teste preview features for hele virksomheden, præcis som alle andre sider i TimeLog.
Vi anbefaler, at du opretter en ny rolle til dem, der skal teste preview features, samt en ny rolle til dem, der skal administrere preview features. Så kan du nemt holde test af nye features adskilt fra adgang til de sider, som dine kolleger arbejder med til dagligt. Du skal tilføje området Preview features og vælge, om rollen skal være administratorer eller testere.
Det vil give dig mulighed for at have testgrupper, hvor du kan sætte rollen på de medarbejdere, som skal være en del af testen, samt skifte ud undervejs, hvis du har behov for det.
Hvad sker der, når jeg slår en preview feature til?
Når du slår en preview feature til, skal du genindlæse siden, så du får den rigtige kodebase på dit TimeLog. Herefter kan du teste løs og vælge at sende os din feedback.
Hvordan giver jeg feedback?
Du kan sende din feedback ved at klikke på knappen ud for hver feature. Det åbner et nyt vindue, hvor du kan indtaste og sende os din feedback. Du kan gøre det hver dag, en gang om ugen eller lige når det passer ind for dig. Vi samler løbende input sammen og tager dem med i forbedringerne på både alfa og beta features.
Vælg venligst tommel op eller ned.
Skriv venligst en kommentar.