Lønkoder
Introduktion
Lønkoder bruges bl.a. til at beregne flex i forhold til normtiden angivet i TimeLog.
Beskrivelse
På denne side kan du se lønkoderne Projekttid og Aftalt arbejdstid, som er nødvendige for at systemet kan beregne bl.a. flex korrekt for dine medarbejdere. Hvis du klikker for at redigere koderne, har du mulighed for at ændre:
- Sortering: Her indtaster du, hvilken sortering koden skal have i timesedlen
- Navn: Her indtaster du det navn, som skal vises hos dine medarbejdere i timesedlen
- Beskrivelse: Her kan du indtaste oplysninger om koden, så dine medarbejdere kan se beskrivelsen i timesedlen og derved ikke er i tvivl, om det er den rigtige kode at registrere på
Avanceret løntidsregistrering
Hvis du har brug for flere koder til fx at styre overtid og afspadsering, så skal du gøre brug af vores avancerede løntidsregistrering, som du slår til på forsiden af systemadministrationen under Personalestyring.
Når du har slået funktionen til, skal du under Medarbejdere -> Opsætning af medarbejdermodul vælge at aktivere både løntidskonti og løntidsspecifikation, som giver dig mulighed for at oprette flere lønkoder samt vise dem i timesedlen hos dine medarbejdere.
Du kan læse mere om den avancerede løntidsregistrering her.
Hvis du bruger en lønintegration
Hvis du bruger en af TimeLogs standardintegrationer til lønsystemer, så har du på hver kode mulighed for at bestemme, om koden skal medtages i eksporten til lønsystemet, samt hvilken kode i lønsystemet registreringerne skal overføres til.
Vær opmærksom på: Det gælder ikke for Zenegy-integrationen.
Vælg venligst tommel op eller ned.
Skriv venligst en kommentar.