Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Nyheder i den opdaterede e-conomic integration

Den opdaterede integration mellem TimeLog og e-conomic giver dig bedre kontrol over data, mere fleksibel opsætning og et mere effektivt workflow mellem fakturering og økonomi.

 Overblik over de vigtigste forbedringer

  • Trinvis opsætning af integrationen, så konfigurationen er lettere at gennemføre.

  • Forbedret sammenkædning og import af kunder fra e-conomic til TimeLog.

  • Automatisk overførsel af fakturaspecifikationer som PDF til fakturakladder i e-conomic.

  • Mere fleksibel opsætning af varenumre på, udgifter, kørsel og diæter.

  • Udvidet håndtering af udgifter, både ved eksport fra TimeLog og import fra e-conomic.

  • Flere administrative muligheder i forhold til om forbindelsen skal opdateres eller om integrationen skal nulstilles.

 Artiklen er tænkt som et overblik. Hvis du skal sætte integrationen op fra bunden, anbefaler vi, at du følger den fulde opsætningsguide trin for trin. E-conomic 

              Forbedret sammenkædning af kunder

              Mulighederne for, hvilket system der styrer oprettelsen af kundedata, er de samme som før. Du kan fortsat vælge, om TimeLog eller e-conomic skal være styrende for oprettelse af kunder.

              Forskellen i den opdaterede integration er, at du nu kan aktivere afkrydsningsfeltet ”Giv TimeLog tilladelse til automatisk at forbinde kunder med matchende CVR-nr og oprette kundekontakter ved overførsel af fakturaer til e-conomic”.
              Når denne indstilling er valgt, søger TimeLog først efter kunder og kontakter, der kan sammenkædes på baggrund af matchende data punkter, når du overfører en faktura til e-conomic.

              Hvis e-conomic er valgt som styrende system, opretter TimeLog ikke et nyt kundekort. Nye kundekort oprettes kun, hvis TimeLog er valgt som styrende system for kundedata.

              Ved sammenkædning bliver der ikke overført kundedata fra TimeLog til e-conomic, de bliver kun sammenkædet.

              Overfør fakturaspecifikationer som PDF

              Du kan vælge, om fakturaspecifikationen fra TimeLog automatisk skal overføres til e-conomic sammen med fakturaen. Når funktionen er aktiveret, bliver fakturaspecifikationen vedhæftet som PDF på fakturakladden i e-conomic.

              Det giver bogholderiet et bedre grundlag for at dokumentere, hvad der ligger bag fakturaen, uden at brugerne manuelt skal hente og vedhæfte specifikationen.

              Mere fleksibel opsætning af varenumre

              Den opdaterede integration giver flere muligheder for at styre, hvilke e-conomic varenumre der skal bruges på fakturalinjer fra TimeLog. Du kan importere og aktivere varenumre fra e-conomic og derefter bruge dem som standardvalg på forskellige typer registreringer.

              Du kan fx konfigurere standardvarenumre for medgået tid, fastprisbetalinger, udgifter, kørsel, diæter og ophold. For nogle datatyper kan varenummeret også styres via dimensioner som projekttype, projektkategori, opgavetype, timepris eller udgiftstype.

              Det kan spare tid i faktureringsprocessen, fordi TimeLog automatisk kan foreslå eller tilføje det relevante varenummer på fakturalinjerne.

              Opdater standardvarenumre på ikke-bogførte registreringer

              Hvis du ændrer eller tilføjer et standardvarenummer, kan du bruge funktionen til at skifte foruddefinerede sammenkædninger. Funktionen kan opdatere ikke-bogførte registreringer, så de bruger det nye standardvarenummer.

              Det er især relevant, hvis du har aktiveret nye varenumre i e-conomic og ønsker, at de skal bruges fremadrettet på eksisterende registreringer, som endnu ikke er faktureret eller bogført.

              Udvidet håndtering af udgifter

              Den nye integration understøtter både eksport og import af udgifter. Du kan overføre projektudgifter fra TimeLog til en valgt kassekladde i e-conomic, inklusive bilag, når udgiftseksporten er aktiveret.

              Du kan også importere leverandørudgifter fra e-conomic til TimeLog via import af projektudgifter. Det gør det lettere at få købsfakturaer og udgifter med ind på de relevante projekter i TimeLog.

              Bedre kontrol over integrationen

              Den opdaterede integration giver flere administrative muligheder. Du kan deaktivere integrationen midlertidigt, afbryde forbindelsen uden at miste konfigurationsdata eller nulstille integrationen, hvis den skal forbindes til en anden e-conomic installation.

              Hvis I arbejder med flere juridiske enheder i TimeLog, skal der oprettes og konfigureres en integration for hver juridisk enhed, der skal forbindes til et e-conomic regnskab.