Ny kørselsregistrering

Introduktion

Du kan samle alle dine kørselsregistreringer i TimeLog -> Registrér -> Ny kørselsregistrering uanset, om du har kørt i din egen eller en firmabil. På den måde kan både du og firmaet få et godt overblik over din kørsel og udgifterne dertil.

Beskrivelse

Alt efter de indstillinger, som din systemadministrator har lavet i systemet, har du forskellige felter at udfylde på din registrering. Vi lister dem alle for dig her:

  • Kunde: Her vælger du kunden, som du gerne vil lægge registreringen på
  • Projekt: Her vælger du projektet, som registreringen hører til
  • (Projektkontrakt: Hvis du har flere aktive kontrakter på projektet, kan du her vælge, hvilken du vil lægge registreringen på. Hvis du har markeret en kontrakt som standard for udgifter, så vil den automatisk være valgt, når du vælger projektet) TJEK: er det kommet på?
  • Dato: Her angiver du datoen for din kørselsregistrering
  • Afgang fra: Her angiver du, hvor du rejste fra. Systemet foreslår automatisk din hjemmeadresse indtastet på din personlige profil, firmaets adresse og kundens adresse indtastet på kundekortet
  • Rejsemål: Her angiver du, hvor du rejste til. Systemet foreslår automatisk din hjemmeadresse, firmaets adresse og kundens adresse
  • Kilometertæller start: Her angiver du, hvad din bils kilometertæller stod på, da du startede din kørsel
  • Kilometertæller slut: Her angiver du, hvad din bils kilometertæller stod på, da du sluttede din kørsel
  • Km: Her angiver du det antal km, som du har kørt. Det bliver automatisk regnet ud, hvis du har indtastet værdier for kilometertælleren TJEK: Hedder den distance eller km?
  • Returrejse: Her kan du markere, om du har kørt både frem og tilbage til de samme adresser. Hvis du fx er kørt hjemmefra og til kunden og fra kunden og til kontoret, så skal du oprette to separate kørselsregistreringer. Hvis du markerer returrejse, skal du i km/afstand kun indtaste turen den ene vej, så fordobler systemet automatisk afstanden for returrejsen
  • Rejsens formål: Her kan du indtaste en kommentar til, hvad formålet for din kørsel var
  • Bil: Her vælger du, hvilken bil du kørte i. Du kan vælge mellem dem, som er oprettet af din systemadministrator. Du kan også tilføje din egen bil via vores app TimeLog Mobile
  • Kørselssats: Her kan du vælge, hvilken kørselssats der skal på din registrering. Dette felt vil ofte være skjult, da din systemadministrator har lavet centrale indstillinger, som gælder for alle medarbejdere

Husk at gemme, når du har udfyldt alle felterne.

Se en demo af hvordan det virker her:

Specielle bemærkninger

Du kan få et overblik over din kørsel i forskellige rapporter. Hvis du ikke har adgang til dem alle, kan du bede din interne systemadministrator om hjælp til at få det.

  • Indsend/Udskriv personlige udgifter
  • Dataudtræk: Kørsel
  • Kørselsgodtgørelse
Sidst opdateret 22 apr 2020