Statusskifte
For at skifte status på et projekt vælger du den relevante status på projektet og klikker Opdater.
Hver gang projektet skifter status, logger TimeLog tidspunktet for skiftet, ligesom det logges, hvem der ændrede statusangivelsen. Det gør det muligt at se, hvornår et projekt f.eks. er godkendt eller igangsat.
Skifter du til en status, som ”springer en anden status over”, dvs. ændrer du f.eks. fra I tilbud til Afsluttet, udfyldes datoen også for de mellemliggende statusser. Det vil sige, at går et projekt fra Godkendt til Afsluttet, udfyldes datoen automatisk også for den mellemliggende status I gang. Man kan altså sige, at projektet øjeblikkeligt gennemgår alle de mellemliggende statusser.
Skifter du status bagudgående, fjernes datostemplet for alle de statusser, der ligger efter den aktuelle status. Går projektet f.eks. fra I gang til Tilbud, fjernes datostemplet fra statusserne I gang og Godkendt.
Når du klikker på knappen ved siden af projektstatusfeltet, vises de datoer, hvor projektet har skiftet til en given status. Datoerne kan redigeres, så selv om du først på et senere tidspunkt har fået skiftet projektstatus, kan du ændre datoen til det tidspunkt, hvor statussen reelt skiftede.
Vælg venligst tommel op eller ned.
Skriv venligst en kommentar.