Integrationslog

Introduktion

Denne rapport viser en log over transaktioner mellem TimeLog og integrationer til økonomi- og lønsystemer.

Beskrivelse

Rapporten giver et overblik over transaktioner, der er foretaget, med angivelse af om de er gennemført eller fejlet.

Filter

Øverst på siden kan du i filteret vælge, hvilken integration du gerne vil se transaktioner for.

Under Visning har du følgende muligheder:

  • Integration: Her vælger du hvilken integration, du gerne vil se transaktioner for
  • Transaktionsnr.: Hvis du søger efter et specifikt nr., kan du indtaste det her
  • Standardperiode: Du kan vælge en periode, som allerede er angivet i systemet
  • Periode: Her kan du selv vælge, hvilke datoer du vil se det for
  • Fritekstsøgning: Her kan du fx søge på medarbejder-ID og navn, hvis du bruger en lønintegration og søge på fx fakturanr., hvid du bruger en integration til dit økonomisystem

Under Visningsmuligheder kan du vælge, hvilken type transaktioner du vil se for integrationen:

  • Igangværende
  • Fejlbehæftede
  • Delvist fejlbehæftede
  • Afsluttede

Transaktioner

I listen med transaktioner kan du se transaktionsnr., status, type, opgave samt dato og klokkeslæt for hvornår transaktionen er foretaget.

Hvis du klikker på plusset ude til venstre, folder transaktionen sig ud, og du kan se alle de trin, som den har været igennem samt en status på dem.

Transaktionens status markeres med grøn, hvis den er gennemført og rød, hvis der er sket en fejl. Hvis den er gul, så er transaktionen delvist gennemført.

Specielle bemærkninger

Husk at aktivere funktionen for de roller, der skal have adgang til den. Du kan læse mere om rollestyringen ved at klikke her.

Sidst opdateret 26 apr 2023

Sådan kommer du i gang med Hogia-integrationen

Opsæt integration
Tjek integrationsloggen