Overfør udgifter til økonomisystem
Introduktion
Denne funktion, giver jer mulighed for at overføre jeres projektudgifter, til aktive finansintegrationer.
Beskrivelse
Efter aktivering af Eksportér udgifter og konfigureret i integrationen, skal jeres udgiftstyper i TimeLog have tilføjet det tilhørende kontonummer i jeres finanssystem, for at finanssystemet kan modtage udgifterne.
Filtervalg
I filtersektionen vælges, hvilke projektudgifter der skal vises i eksporttabellen. Tabellen viser som standard alle ikke tidligere eksporterede projektudgifter, der opfylder de valgte filterkriterier.
- Juridisk enhed: Dette valg vises kun, hvis jeres TimeLog installation har flere juridiske enhed
- Afdeling: Dette valg vises kun, hvis i har oprettet afdelinger
- Medarbejder: Vælg mellem de aktive medarbejdere
- Udgiftstype: Valg af en specifik udgiftstype
- Betalingsform: Valg af en specifik betalingsform
- Standardperiode: Vælg en af TimeLogs standardperioder
- Periode: Vælg din egen start- og slutdato for eksporttabellen
Eksporttabel
Efter klik på VIS, oprettes tabellen med de aktuelle projektudgifter.
- Dato: Viser registreringsdatoen for udgiften
- Medarbejder: Viser, hvilken medarbejder der har registeret udgiften
- Udgiftsnr.: Viser TimeLog udgiftsnummer
- Beskrivelse: Viser medarbejderens kommentar på udgiften
- Projektnr.: Viser, hvilket projekt, udgiften tilhører
- ¤ (Valuta): Viser udgiftens valutakode
- Beløb: Viser udgiftens beløb i den rapporterede valuta
- Udgiftsnr.: Viser økonomisystemets udgiftsnummeret, efter overførsel og visningsmuligheder er valgt til ”Vis kun tidligere overførte udgifter”
De listede projektudgifter, bliver automatisk markeret og fravælges efter behov. Ved klik på IGNORÉR, bliver de markerede udgiften ignoreret og forsvinder fra tabellen. Klik på OVERFØR, overføreres de markerede udgifter til økonomisystemet, inklusive billede af udgiftsbilaget.
Integrationslog rapporten, viser overførselsstatus for de enkelte projektudgifter.
For at se økonomisystemets udgiftsnummer, på de overførte projektudgifter i tabellen, vælges visningsmuligheden ”Vis kun tidligere overførte udgifter”, og der klikkes på VIS. Økonomisystemets udgiftsnummer vises herefter i Udgiftsnr. kolonnen yderst til højre.
Ønsker du at se de ignorerede projektudgifter, vælges visningsmuligheden ”Vis kun ignorerede udgifter” og klikker på VIS. De listede projektudgifter, kan herefter overføres til økonomisystemet.
Gem filtervalg
Du har mulighed for at gemme dit personlige filtervalg, så du ikke skal vælge de forskellige valg, hver gang du skal overføre projektudgifter.
Klik på den lille pil ved siden af knappen VIS og klik på + Gem dette filter. Skriv et sigende filternavn og klik på GEM.
Hvis du ønsker at dit personlige filtervalg skal være standard for dig, åbner du Sideindstillinger og vælger det gemte filternavn, og TimeLog gemmer automatisk filteret som dit standardfilter. Marker ”Hent data automatisk”, hvis TimeLog skal benytte standardfilteret automatisk næste gang du åbner Overfør udgifter til økonomisystem. TimeLog vil herefter automatisk åbne eksporttabellen med det gemte filtervalg.
Hvis du har flere gemte filtervalg, vælges det ønskede filternavn via den lille pil ved siden af knappen VIS
Vælg venligst tommel op eller ned.
Skriv venligst en kommentar.