Opsætning af KPI-modul

Introduktion

Budget for virksomhed og medarbejdere bliver sammenlignet med de registrerede data og præsenteres grafisk i KPI-rapporten. I Systemadministrationen -> Rapporter -> Opsætning af KPI-modul angiver du hvilke data, der skal vises i KPI-rapporten samt hvilket adgangsniveau, der er nødvendigt for at se nøgletallene.

Beskrivelse

Det er her, du vælger hvilke oplysninger, der skal gøre sig gældende ift. dine KPI-beregninger.

Budgetter
Her vælger du, hvilke budgetter, Budget - medarbejdere og/eller Budget - virksomhed, der skal vises i KPI-rapporten.

Key performance indeks
Her vælger du, hvilket nøgletal fra KPI-rapporten, der skal vises på medarbejdernes forside.

Nøgletalsrapport
Her vælger du hvilke KPI'er, der skal være tilgængelige i KPI-rapporten på henholdsvis medarbejdere og virksomheden. Du kan vælge, hvilken rolle der skal have lov til at se disse oplysninger. Det bestemmes ved at vælge en rolle i valglisten.

Husk at klikke på Opdatér nederst på siden for at gemme dine oplysninger.

Specielle bemærkninger

Når du har aktiveret KPI-rapporterne, kan du indsætte budget for både medarbejdere og virksomheden, så du kan sammenligne budgetteret og realiseret værdi. 

Sidst opdateret 10 maj 2023