Medarbejdernøgletal

Introduktion

Rapporten giver et overblik over, hvordan de forskellige medarbejdere performer i forhold til de nøgletal, der er relevante for virksomheden. I rapporten kan der opstilles et mål, og derefter markeres de medarbejdere, der ikke har nået dette mål med rødt.

Beskrivelse

Forklaring af visningsmuligheder

Nedenfor gennemgås de nøgletal, som du kan udregne i TimeLogs rapport Medarbejdernøgletal.

  • Faktureringsgrad: Hvor stor en del af medarbejderens arbejde der er faktureret. Måles i forhold til medarbejderens normtid.
  • Ekstern %: Hvor stor en del af medarbejderens registrerede timer der er registreret på eksterne projekter. Måles i forhold til medarbejderens normtid.
  • Reg. %: Hvor stor en del af medarbejderens normtid medarbejderen har timeregistreret i perioden.
  • Reg. (t.): Antallet af registrerede timer i den valgte periode, hvor virksomheden afholder omkostningen. Registreringer på løngrupperne ferie eller fri uden løn medtages derfor ikke.
  • Eksterne (t.): Antallet af timer i den valgte periode registreret på projekter med en ekstern kunde.
  • Indtf. (t.): Antallet af indtægtsførte timer i perioden.
  • Kostpris (DKK): Kostprisen for de registrerede timer.
  • Reg. (DKK): Den registrerede værdi (den forventede omsætning).
  • Indtf. (DKK): Den indtægtsførte værdi.
  • Nedskrivning (DKK): Den nedskrevne værdi.
  • Ikke bogført (DKK): Hvor stor værdi registreringer, der endnu ikke er indtægtsført, har.

Beregninger

Nedenfor gennemgås beregninger på de nøgletal, som du finder i rapporten Medarbejdernøgletal.

  • Faktureringsgrad = Indtf. (t.) / ( Normtid(t.) – Ferie(t.) )
  • Ekstern % = Eksterne(t.) / ( Normtid(t.) – Ferie(t.) )
  • Reg. % = Reg(t.) / ( Normtid(t.) – Ferie(t.) )
  • Nedskrivning (DKK) = (Reg. (DKK)) - (Indtf. (DKK)) for alle registreringer der er indtægtsført.
  • Ikke Bogført (DKK) = Reg. (DKK) – Indtf. (DKK) + nedskrivning(DKK)
Sidst opdateret 26 apr 2023