Intern/ekstern – analyse

Introduktion

Rapporten Intern/Ekstern – Analyse bruges til at vise, hvor stor en andel af medarbejdernes tid der er lagt på projekter. Ud fra dette beregnes medarbejderens utilisationsprocent dvs. hvor stor del af medarbejdernes normtid, der er brugt på eksterne projekter.

Beskrivelse

Forklaring af rapporten intern/ekstern analyse

Ved at klikke på plusset til venstre for en medarbejder, kan du se de projekter, som medarbejderen har registreret tid på.

Arbejde (timer) viser, om medarbejderen har registreret sin normtid. Hvis kolonnen viser over 100 %, svarer det til, at medarbejderen har overarbejde.

Intern/ekstern fordeling (%) viser, hvor stor del af medarbejderens registrerede tid, der er lagt på henholdsvis interne og eksterne projekter.

For det enkelte projekt kan man få en liste af registreringer ved at klikke på tallet i kolonnen Interne(t.) eller Eksterne(t.).

Nøgletal, beregninger 

Arbejde(%) = Interne(t.) + Eksterne(t.) / ( Normtid(t.) – Ferie(t.) )
Interne = Interne(t.) / Total registrerede timer
Eksterne = Eksterne(t.) / Total registrerede timer
Ekstern(%) = Eksterne(t.) / ( Normtid(t.) – Ferie(t.) )

Definitioner 

  • Firma (Internt): Alle projekter der er tilknyttet dette firma er interne projekter. Det interne firma opsættes i Systemadministrationen.
  • Normtid: Medarbejderens Normtid beregnet ud fra medarbejderens normaluge fratrukket helligdage.
  • Ferie: Viser medarbejderens planlagte Ferie i perioden.
  • Interne timer: Tid registreret på Interne projekter.
  • Eksterne timer: Tid registreret på Eksterne projekter.
  • Total registrerede timer: Medarbejderens registrerede timer.
  • Ikke bogført: Er værdien af de timer, som ikke ligger på en bogført faktura.
  • Nedskrivning: Er værdien af de timer, hvor der er lavet ændringer på fakturaen.

Specielle bemærkninger

Ved at angive en %-sats i feltet Intern/Ekstern under visningsmulighederne har du muligheden for at se, hvor mange medarbejdere der er over eller under den ønskede eksterne%. Vær dog opmærksom på, at kolonnen % under Arbejde (Timer) kan være angivet med rød, selvom målet for den eksterne% er nået og er angivet med grøn under Intern/Ekstern fordeling (%). Det sker, hvis medarbejderne har arbejdet mindre end deres normtid i den angivne periode. Normtiden vil dermed være under 100% og markeret med rød.

Sidst opdateret 26 apr 2023