Dataudtræk: Fravær og lønkoder

Introduktion

Denne rapport er god, hvis du har brug for en liste, der indeholder alle data om medarbejdernes fravær og løntid i en given periode.

Rapporten er især god til at eksportere data til Excel til viderebehandling.

Beskrivelse

Du har flere valgmuligheder i filteret til at definere din søgning. Vælg den ønskede filtrering og klik Vis.

Ønsker du at kunne vælge inaktive koder og konti, skal du markere afkrydsningsfeltet under Filtermuligheder. Dermed vil dine valglister indeholde både aktive og inaktive fraværs- og lønkoder/konti.

Når du har valgt en medarbejder, kan du klikke på info-ikonet og få vist flere detaljer om medarbejderen, fx jobtitel og kontaktoplysninger.

Visningsmuligheder

Under Visningsmuligheder kan du vælge hvilke ekstra kolonner, som du gerne vil have i din oversigt. Markér dem du ønsker, så du får flere data i din visning.

Som standard er din visning i registreringsformatet dvs. enten i dage, timer, antal eller ja/nej ud for hver registrering. Registreringsformatet bestemmes af din opsætning af de enkelte koder i systemadministrationen.

Vær opmærksom på, at hvis du har en lønkode, som har registreringsformatet Ja / Nej, så vil det i rapporten vises som henholdsvis 1 for Ja og 0 for Nej.

Ønsker du kun at se registreringer, der er i timer, så vælg Vis i timer. Dermed vil du ikke se registreringer i andre registreringsformater.

Specielle bemærkninger

Det er muligt at gemme dine filtre, så du ikke manuelt behøver at indstille dit filter hver gang.

Klik på den lille pil ved siden af knappen Vis og vælg Gem dette filter. Herefter vil du altid kunne finde dit gemte filter, når du klikker på den lille pil.

Hvis du har et filter, som du ønsker skal være standard, kan du under Sideindstillinger (klik på tandhjulsikonet i øverste højre hjørne) vælge, hvilket af dine gemte filtre, du vil benytte som standardfilter. Hvis du markerer Hent data automatisk, så vil data baseret på dette filter blive vist med det samme, når du kommer ind på siden.

Sidst opdateret 26 apr 2023