Import af kunder

Introduktion

Lær: Hvordan du importerer kunder i TimeLog via Kunder -> Søg kunder -> Import af kunder.

Beskrivelse

TimeLog giver mulighed for import af kundedata fra filer der er semikolon-, komma eller tabulatorsepareret i filformaterne .txt og .csv

Trin 1

  • Åben Kunder eller TimeLog CRM og klik på linket Import af kunder…  under menuen Handlinger.
  • Vælg den ønskede import fil via knappen Browse… og ret evt. i importspecifikationerne så de svarer til importfilens data. Klik på knappen Næste.

Trin 2

  • Vælg hvilken Kundestatus: og Ejer: de importerede kontakter skal tildeles i TimeLog. Valget gælder for alle kontakter i importfilen.
  • Vælg Nej under Auto-opret en opgave i TimeLog CRM hvis kontaktlisten kun skal importeres og der ikke skal oprettes en opgave på hver importeret kontakt.
  • Klik på knappen Næste.

Trin 3

På dette trin af importen, vælges, hvilke datakolonner i importfilen, der skal importeres
som kunde eller kontaktperson informationer.

  • For hver kolonne i importfilen, vælges, hvilken data type de importerede data skal associeres til i TimeLog (Kunder eller Kontaktpersoner).
    Det fremhævede navn kommer fra kolonneoverskriften i importfilen.
  • Kolonnen Kunder dækker firmainformationer og kolonnen Kontaktpersoner dækker informationer for kontaktpersoner. Hvis kontaktpersonen er relateret til et firma, skal firmanavnet også fremgå af importfilen.
  • Valglisterne i kolonnerne Kunder og Kontaktpersoner repræsenterer datafelter i TimeLog, hvortil import filens data skal tilknyttes.
    Importfilens data må vælges i én af de to databasekolonner. Enten i kolonnen Kunder eller Kontaktpersoner.
  • I kolonnen Kunder kan datafilen indeholde følgende tekstfelt: Firma, Adresse 1, Adresse 2, Adresse 3, Postnr., By, Stat, Land, Telefon, Fax, E-mail, Hjemmeside, Giro-Nr., CVR/SE-nr., Kommentar og Branchekode.
  • Kolonnen Kontaktpersoner kan importere datafelter som; Fornavn, Efternavn, Fuldt navn, Titel, Kunde (firmanavn), Adresse 1, Adresse 2, Postnr., By, Stat, Land,Telefonnr., Mobiltelefonnr., Privattelefonnr., Fax, E-mail, Fødselsdag, Kommentar.
  • Hvis en kolonne fra importfilen ikke skal medtages i importen, vælges Udelad fra valglisten.
  • Data fra de tre første rækker fra importfilens kolonner, vises yderst til venstre.
  • Vælg hvilke kolonner, fra importfilen, der skal tilføjes til hvilke database felter i TimeLog, med valglisterne og klik på Næste.

Data i importfilen bliver herefter sammenlignet med de eksisterende kundedata i
TimeLog.

Trin 4

På dette trin af importen, vises resultatet af sammenligningen mellem importfilen og de eksisterende TimeLog data. De farvede cirkler til venstre indikerer, om der er importdata, der kræver særlig opmærksomhed.

  • Er der ingen sammenfaldende data, vil de pågældende rækker være mærket med en grøn cirkel og kolonnen Ny med en blå cirkel.
  • Er der sammenfaldende data, vil de pågældende rækker være markeret med en gul cirkel kolonnen Udelad være markeret.
  • Klik på plusikonet til venstre for rækken, for at vise alle importdata og vælg hvordan de enkelte data felter skal håndteres ved importen.
  • Efter ændring af data felter, vil kolonnen Erstat blive markeret og eventuelle eksisterende data i TimeLog vil bliver overskrevet.
  • Efter gennemgang og evt. ændringer, udføres importen med klik på Næste og derefter OK i pop-up vinduet, hvis importen skal udføres.

Trin 5

Her gives en kort beskrivelse af resultatet for importen.

  • Klik på Luk vinduet for at afslutte importen og vende tilbage til TimeLog.

De importerede data er nu til rådighed i TimeLog.

Sidst opdateret 10 maj 2023