Hogia

Introduktion

Du opsætter integrationen i systemadministrationen -> Integrationer & API -> Integrationer, så du kan overføre konfigurerede løndata til Hogia.

Beskrivelse

Integrationen til Hogia danner en lønfil, som du kan trække ud af TimeLog og importere i Hogia.

Hogia Lön

Opsætning af forbindelse

For at komme i gang med at bruge integrationen skal du først klikke på Opret forbindelse og klikke på Aktivér. Så er du klar til at opsætte selve integrationen.

Vælg løndata til overførsel

Her vælger du hvilke data, som du gerne vil sende over til Hogia fra TimeLog, og så er du færdig med opsætningen. Til højre vælger du, om du bruger Hogia eller Hogia Plus.

Overfør godkendte løndata

Når denne indstilling er aktiveret, kan du kun overføre godkendte løndata til dit lønsystem. Dine medarbejderes registrerede løndata bliver vist i Overfør løndata-siden under Medarbejdere-menuen, og afkrydsningsfeltet ud for medarbejderen kan kun markeres, når alle data er godkendt af en leder.

Specielle bemærkninger

For at filen bliver dannet korrekt skal du aktivere Medarbejder-ID i systemadministrationen under Medarbejdere -> Opsætning af medarbejdermodul og herefter give hver medarbejder et ID. Det er en god idé at benytte samme ID, som medarbejderen har i Hogia.

 

Sidst opdateret 01 jul 2020

Sådan kommer du i gang med Hogia-integrationen