Overfør fakturaer

Introduktion

På siden her har du mulighed for at overføre dine fakturaer direkte til dit økonomisystem, samt kontrollere de data, der bliver overført. Så behøver du ikke at printe lister eller fakturaer for at sammenligne data.

Beskrivelse

Filter

Øverst i filteret har du mulighed for at vælge kunde og fakturatype. Du kan også vælge en standardperiode eller selv at indtaste et datointerval.

Du vælger også her, om du kun vil se ikke-overførte fakturaer, tidligere overførte fakturaer eller ignorerede fakturaer. En ignoreret faktura er en, som du eller en kollega tidligere har markeret som, at den ikke skal overføres til økonomisystemet.

Klik på Vis, når du har foretaget dine valg.

NB: Hvis du bruger TimeLog MLE, skal du vælge en juridisk enhed for at få resultater i visningen.

Resultatliste

Når du har lavet din søgning, får du vist de fakturaer og kreditnotaer, som du har mulighed for at overføre til dit økonomisystem ud fra det filter, som du har valgt.

I venstre side ser du, hvilke fakturaer og kreditnotaer du har i TimeLog. Du får vist:

  • Nr.: Viser dig fakturanummeret/kreditnotanummeret
  • Kunde: Viser dig kundenavnet
  • Overskrift: Viser dig teksten fra fakturaoverskriften
  • Type: Viser dig, om det er en faktura eller kreditnota
  • Dato: Viser dig datoen for din faktura
  • ¤: Viser dig hvilken valuta der er brugt på fakturaen
  • Beløb: Viser dig beløbet fra fakturaen i den brugte valuta

De listede fakturaer bliver automatisk markeret i afkrydsningsfeltet yderst til højre, og de enkelte fakturaer kan fravælges efter behov.

Klik på knapperne Ignorér eller Overfør for at ignorere eller overføre fakturaerne.

Når først du har overført dine fakturaer, kan du vælge at få vist kun tidligere overførte fakturaer for at få en oversigt over de matchende data i økonomisystemet. I højre side får du så vist:

  • Nr.: Viser dig fakturanummeret
  • Kunde: Viser dig kundenavnet
  • Status: Viser dig bogføringsstatus fra økonomisystemet
  • Dato: Viser dig bogføringsdatoen for din faktura
  • ¤: Viser dig hvilken valuta der er brugt på fakturaen
  • Beløb: Viser dig beløbet fra fakturaen i den brugte valuta

Specielle bemærkninger

De overførte fakturaer bliver logget i integrationsloggen, og du har mulighed for at få vist overførte fakturaers fakturanummer fra økonomisystemet.

Sidst opdateret 25 maj 2020