Kopiér opgaver og milepæle

Introduktion

Med denne funktion kan du kopiere opgaver og / eller milepæle inden for samme projekt. Du kan også styre kontrakttilknytningen for de nye opgaver.

Beskrivelse

Denne funktion gavner især de virksomheder, der har behov for at gentage opgaver måneds-, kvartalsvist eller årligt – eksempelvis bogholdere og revisorer. Ligeledes de virksomheder, som arbejder med udviklingsprocesser, hvor de samme opgaver gentages per periode eller per overordnede opgave.

Gentager I opgaver inden for en bestemt periode, anbefaler vi, at du gør følgende:

1)  Først opretter de opgaver, milepæle og kontrakter, som skal gentages hver periode

2)  Derefter kan du vælge at kopiere pakken det ønskede antal gange. Ved kopiering navngives kopierne fx efter perioden (fx januar, februar, marts…), og tidsplaner og betalingsdatoer flyttes automatisk med kopierne

Med få klik kan du på denne måde opbygge såvel opgaver, præcise forecasts og kvalitetssikringslister periode for periode i aftalens løbetid.

Sådan gør du

Først skal du tage stilling til, om du vil gøre det med en simpel eller avanceret kopi alt efter dine behov for at ændre detaljerne i de kopierede opgave-grupper. 

Simpel kopi
Med Simpel kopi skal du indtaste det Antal kopier, du ønsker lavet af de valgte opgaver/milepæle. Du skal også vælge, om de skal knyttes til den nuværende kontrakt, eller om der skal oprettes en ny kontrakt for hver periode.

For opgaver har du også mulighed for at vælge Inkludér allokeringer (milepæle vil altid medtage den ansvarlige person).

Avanceret kopi
Med avanceret kopiering får du, udover de ovennævnte simple valg, mulighed for at vælge, om perioden skal være Månedligt, Kvartalsvist eller Årligt. Samtidig skal du vælge, hvornår den Første periode starter.

Som standard er Brug eksisterende navne under Navn på nye opgaver markeret, men du kan også vælge at bruge periodens navn. Milepæle beholder altid det oprindelige navn.

Til sidst kan du også definere datoer på de nye opgaver og milepæle. Dette gøres under Datoopsætning, hvor standard er sat til Perioder flyttes relativt. Her kopieres datoer relativt i forhold til den oprindelige og de perioder, som der er valgt.

Du kan også vælge Avanceret opsætning, som giver dig mulighed for at definere opgavers start- og slutdatoer, de nye milepæles dato, og dato for evt. betalinger, samt definere en evt. justering med antal dage. Du kan benytte både positive (+) og negative (-) antal dage.

Specielle bemærkninger

I denne video viser vi, hvordan du kan bruge vores projektskabeloner i nye projekter.

Sidst opdateret 26 apr 2023